Øresundsindex 2026: Rekordstærk Øresundsregion og nye muligheder for borgere, pendlere og virksomheder

En Øresundsregion i medvind: Hvad betyder et indeks på 115?

Øresundsregionen står stærkere end nogensinde. De nyeste tal fra Øresundsindex 2026 viser, at integrationen på tværs af sundet fortsætter opad, og at regionen nu har nået et rekordniveau på indeks 115, med 2015 som basisår (100). Det betyder, at samspillet mellem Østdanmark og Skåne ikke bare er tilbage på sporet efter tidligere kriser – det er rykket ind i en ny fase med markant højere aktivitet.

Fem af de ni indikatorer stiger, tre ligger stabilt, og kun én falder svagt. Det samlede billede er en region, hvor mennesker rejser mere, arbejder oftere på den anden side af sundet, og hvor virksomheder i stigende grad betragter hele Øresundsregionen som ét sammenhængende marked.

Øresundsindex som regionens termometer

Øresundsindex fungerer som et termometer for udviklingen i integrationen mellem Danmark og Sverige i Øresundsregionen. Indekset bygger på ni centrale indikatorer, der tilsammen giver et samlet billede af, hvordan hverdagen, økonomien og mobiliteten udvikler sig på tværs af grænsen.

De ni indikatorer dækker:

• Personrejser – hvor mange der krydser Øresund dagligt og årligt.
• Pendling – hvor mange der har arbejde på den modsatte side af sundet.
• Studerende i nabolandet – hvor mange der tager en hel uddannelse på den anden side.
• Godstransport – hvor meget gods der fragtes over Øresund med lastbil, tog og færge.
• Virksomheder i nabolandet – antal dansk-ejede virksomheder i Skåne og svensk-ejede i Østdanmark.
• Flytninger over Øresund – hvor mange der skifter bopæl fra den ene side til den anden.
• Bosatte i nabolandet – hvor mange der bor permanent på den anden side af sundet.
• Gæstenætter over Øresund – turisternes overnatninger i nabolandet.
• Danske fritidshuse i Skåne – antal sommerhuse i Skåne ejet af personer bosat i Danmark.

Hver indikator beregnes som et indeks med udgangspunkt i niveauet i 2015. Når delindekserne vægtes og lægges sammen, får man det samlede Øresundsindex, der i 2026 altså lander på 115.

Tre rekorder, der løfter Øresundsregionen til nye højder

Den stærke udvikling i Øresundsregionen skyldes især tre markante rekorder og gennembrud:

• Rekord i personrejser over Øresund.
• Rekord i pendling mellem landene.
• Fortsat vækst i virksomheder med aktiviteter på begge sider.

Disse drivkræfter forstærker hinanden. Flere rejser gør det lettere at pendle, flere pendlere øger efterspørgslen efter infrastruktur og service, og virksomhederne følger efter, hvor arbejdskraften og kunderne er.

Personrejser: 41 millioner årlige rejser – et historisk højt niveau

Delindekset for personrejser er steget til 116, en fremgang på 7 point i forhold til året før. I 2025 blev der registreret cirka 112.000 enkeltrejser om dagen over Øresund, svarende til knap 41 millioner rejser på et år. Det er første gang, antallet af årlige personrejser passerer 40 millioner.

Rejserne fordeler sig på både biltrafik og togtrafik via Øresundsbron samt færgeforbindelserne i regionen. Særligt rejserne via selve forbindelsen – både med bil og tog – har sat nye rekorder. For den enkelte borger betyder det, at det er blevet mere almindeligt at lade hverdagen flyde lidt mere frit mellem København, Malmø, Skåne og resten af Østdanmark.

Hvad driver den kraftige vækst i personrejser?

Flere faktorer trækker i samme retning:

• En stærk arbejdsmarkedssituation på begge sider, hvor mange ser nye karrieremuligheder ved at søge job i nabolandet.
• Øget brug af regionen til fritids- og weekendture, kultur, shopping og familie- og vennebesøg.
• En stadig mere velfungerende infrastruktur og et stærkt samarbejde mellem tog-, havne- og brooperatører.

Når så mange mennesker dagligt krydser Øresund, skaber det også en form for hverdagsintegration, hvor sproglige, kulturelle og praktiske barrierer langsomt nedbrydes.

Pendling: Øresund som fælles arbejdsmarked

Pendling er en af de tydeligste indikatorer på reel integration. Delindekset for pendling er nu oppe på 133, en stigning på hele 10 point. I fjerde kvartal 2025 pendlede 22.881 personer over Øresund, mod 21.513 i samme kvartal året før. Den seneste helårsstatistik for 2024 viser lidt over 22.000 pendlere, og alt tyder på, at tallene fortsætter opad.

Pendlingstal på dette niveau gør Øresundsregionen til et af Nordeuropas mest integrerede grænseområder. Det skaber et arbejdsmarked, hvor virksomhederne kan rekruttere på tværs af landegrænsen, og hvor både danskere og svenskere kan kombinere bolig, løn og arbejdsliv på nye måder.

Fordele for pendlere og for virksomheder

For pendlere kan det betyde:

• Mulighed for at bo billigere i én del af regionen og arbejde i en anden med højere løn.
• Adgang til et større udbud af jobfunktioner og brancheklynger, fx inden for life science, IT, logistik eller kreative erhverv.
• Bedre muligheder for at kombinere familieliv og karriere ved at vælge den bolig- og bytype, der passer bedst.

For virksomhederne giver det:

• Større talentpulje, når man kan rekruttere på tværs af Øresund.
• Mulighed for at lægge forskellige funktioner dér, hvor det giver mest mening – fx produktion, forskning eller kundeorienterede aktiviteter.
• Et stærkere grundlag for at indgå i internationale værdikæder med Tyskland og resten af Europa som nærområde.

Studerende i nabolandet: Muligt trendskifte for svenskere i Danmark

Delindekset for studerende i nabolandet ligger nu på 79, tre point højere end året før. Efter flere års tilbagegang er antallet af svenske studerende i Danmark igen begyndt at stige – og 2025 markerer andet år i træk med fremgang. Det kan være et tegn på et muligt trendskifte, hvor svenskere igen får øjnene op for danske uddannelser.

Antallet af danske studerende i Sverige ligger omtrent på samme niveau som året før. Samlet set er det endnu et tegn på, at uddannelsesområdet gradvist bliver mere integreret, selv om vi endnu ikke er oppe på de niveauer, man ser på arbejdsmarkedet.

Hvorfor betyder uddannelsesintegration noget?

Studerende udgør fremtidens arbejdskraft, iværksættere og forskere. Når flere vælger at tage en hel uddannelse i nabolandet, får de:

• Stærkere sproglige kompetencer på både dansk og svensk.
• Netværk på tværs af grænsen, der kan bruges i arbejdslivet.
• Forståelse for forskellige fagtraditioner og tilgange i de to lande.

For Øresundsregionen betyder det et højere vidensniveau, mere innovation og et stærkere fælles arbejdsmarked på lang sigt.

Godstransport: Stabilitet med ændret fordeling

Indekset for godstransport ligger stabilt på 117. Bag det uændrede tal gemmer sig dog en interessant forskydning: Der er kommet flere lastbiler over Øresundsbron i 2025 end året før, mens mængderne via færge og godstog er faldet.

Den samlede udvikling viser, at Øresund fortsat er en vigtig transportkorridor for varestrømme mellem Skandinavien og resten af Europa. Lastbiltrafikken afspejler en høj fleksibilitet og hurtig levering, mens reduktionen via færge og tog kan være udtryk for ændringer i logistikmønstre og ruter.

Femern Bælt-tunnelen og fremtidens logistik

I Øresundsindex 2026 indgår et særskilt tema om, hvordan åbningen af Femern Bælt-tunnelen vil påvirke fremtiden. Når togrejsetiden mellem Hamborg og København halveres, bliver både Danmark og den sydlige del af Sverige endnu stærkere forbundet til det europæiske netværk.

En hurtigere togforbindelse mellem Hamborg og København vil skabe nye logistikløsninger, hvor godstransport over Øresundsbron kan kombineres med de forbedrede forbindelser sydpå. Det kan gøre regionen endnu mere attraktiv som knudepunkt for både gods og passagerer.

Virksomheder i nabolandet: 135 i indeks – dyb integration i erhvervslivet

Delindekset for virksomheder i nabolandet har nået 135, en stigning på 5 point. Det dækker over to modsatrettede tendenser:

• Færre nye dansk-ejede virksomheder i Skåne i 2025.
• Fortsat vækst i svensk-ejede virksomheder i Østdanmark.

På trods af færre danske etableringer på den svenske side er det samlede niveau højere end nogensinde. Det understreger, at virksomheder i stigende grad opfatter Øresundsregionen som et samlet marked. Mange vælger at placere sig dér, hvor der er bedst adgang til kunder, arbejdskraft, forskning og infrastruktur – uanset hvilken side af sundet adressen ligger på.

Brancher og vækstmuligheder

Selv om Øresundsindex ikke i sig selv opdeler virksomhederne på brancher, hænger udviklingen sammen med nogle stærke regionale klynger:

• Life science og sundhedsteknologi omkring København, Lund og Malmø.
• IT, spil og kreative erhverv, der trækker på en international arbejdsstyrke.
• Logistik og transport med adgang til både havne, motorveje og jernbane.

Når virksomhederne krydser Øresund, følger job, investeringer og samarbejder med. Det bidrager til at løfte Øresundsregionens samlede konkurrencekraft.

Flytninger og bosatte i nabolandet: Stabilitet med små forskydninger

Delindekset for flytninger over Øresund ligger uændret på 110. Antallet af personer, der vælger at flytte fra Danmark til Sverige eller omvendt, er stort set det samme i 2025 som i 2024. Også delindekset for bosatte i nabolandet ligger stabilt på 100.

Selv om det samlede antal ikke ændrer sig dramatisk, er der en vigtig detalje: Forskellen mellem antallet af danskfødte og svenskfødte i nabolandet bliver ved med at falde. Samtidig når antallet af svenskfødte i Østdanmark et nyt rekordniveau.

Hverdagsintegration gennem boligvalg

At bo permanent på den anden side af sundet er et stærkt tegn på integration i hverdagslivet. Det påvirker alt fra skolevalg og fritidsaktiviteter til lokal engagement og sproglig tilpasning. Når flere svenskere bosætter sig i Østdanmark, mens danskere fortsat er markant til stede i Skåne, bidrager det til en region, hvor grænsen i stigende grad bliver administrativ snarere end kulturel.

Turisme og gæstenætter: Flere danskere i Skåne, færre svenskere i Østdanmark

Delindekset for gæstenætter over Øresund er steget let til 114, en fremgang på 1 point. Udviklingen er dog forskellig alt efter retning:

• Danskere i Skåne: Seks procent flere overnatninger i 2025.
• Svenskere i Østdanmark: Et fald på to procent i overnatninger.

Samlet set stiger turismen over Øresund altså svagt, men mønstrene forandrer sig. Flere danskere vælger weekendophold, natur- og kulturferier i Skåne, mens svenskere i lidt mindre grad overnatter i Østdanmark.

Femern Bælt-tunnelen og det tyske marked

Et centralt tema i Øresundsindex 2026 er, hvordan turismen kan udvikle sig, når Femern Bælt-tunnelen åbner. Tyskland er allerede nu et af de vigtigste besøgsmarkeder for både Danmark og det sydlige Sverige.

I 2025 havde de fem danske regioner tilsammen 21,9 millioner tyske besøgende, mens de fem sydsvenske regioner – herunder Skåne – havde 1,4 millioner. Når rejsetiden mellem Hamborg og København halveres med den nye tunnel, bliver det langt lettere for tyske turister at kombinere ophold i Danmark med udflugter eller kortere ferier til Skåne via Øresundsbron.

Det åbner for nye typer rejser, hvor København og Malmø kan markedsføres som én samlet storbyregion, og hvor natur- og kystområder i både Danmark og Sverige kan indgå i samme ferie.

Danske fritidshuse i Skåne: Fortsat, men afdæmpet tilbagegang

Den eneste indikator, der falder, er Danske fritidshuse i Skåne. Delindekset er nu 79, én point lavere end i 2025. I løbet af året er antallet af fritidshuse ejet af danskere bosat i Danmark faldet med 32.

Selv om faldet er moderat, peger det på en tendens, hvor nogle danske sommerhusejere vælger at sælge eller omlægge deres ferieform. Det kan skyldes ændrede boligpriser, nye rejsemønstre, eller at flere danskere vælger kortere men hyppigere ophold, hvor hotel og feriebolig lejes efter behov, fremfor at eje.

Sommerhusmarkedet som spejl af langsigtet integration

Sommerhuse repræsenterer en særlig type tilknytning til et område. Mange fritidshuse i Skåne har i årevis fungeret som danskeres faste base for ferie og weekender, hvilket har skabt lokale bånd til butikker, håndværkere og naboer. Et mindre fald i antallet behøver ikke at betyde svækkelse af relationerne – men det viser, at hverdags- og erhvervsintegration i øjeblikket tager mere fart end den langsigtede ferieforankring.

Øresundsbron som motor for udviklingen

Øresundsbron er ikke bare en bro og en tunnel – den er central infrastruktur for hele regionen. Den 16 kilometer lange faste forbindelse med både vej, jernbane og den kunstige ø Peberholm gør det muligt at binde byer, arbejdspladser og uddannelsesmiljøer sammen på daglig basis.

Øresundsbro Konsortiet ejer og driver forbindelsen og finansierer samtidig Øresundsindex. Analysen og dataindsamlingen gennemføres dog af det uafhængige dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet, hvilket sikrer et neutralt grundlag for at forstå udviklingen i regionen.

Partnerskaber bag tallene

For at give et samlet, robust billede af trafikudviklingen samarbejdes der med flere aktører:

• DSB/Skånetrafiken – for togtrafik og pendlingstal.
• Helsingborgs Havn – for gods- og færgetrafik.
• Øresundslinjen – for færgeforbindelserne mellem Helsingør og Helsingborg.

Disse data indgår både i det årlige indeks og i de løbende trafikstatistikker, der gør det muligt for planlæggere, politikere, virksomheder og borgere at følge udviklingen tæt.

Hverdagsintegration: Når grænsen bliver en passage i stedet for en barriere

Bag de mange tal og indeksværdier ligger en konkret forandring i hverdagen for titusindvis af mennesker. Flere arbejder, studerer, handler, holder ferie og bosætter sig på tværs af Øresund. Det betyder, at sproglige og kulturelle forskelle langsomt bliver mere velkendte og håndterbare.

Hverdagsintegration viser sig eksempelvis ved, at:

• Børn vokser op med forældre, der arbejder i nabolandet.
• Familier har netværk og venner på begge sider, som besøges jævnligt.
• Små og mellemstore virksomheder får kunder og samarbejdspartnere på den anden side af sundet.

Selv om lovgivning, skattesystemer og boligpolitik stadig er nationale, er hverdagen i stigende grad regional. Det er netop denne udvikling, Øresundsindex registrerer og kvantificerer år for år.

Hvordan borgere og virksomheder kan udnytte en rekordstærk Øresundsregion

Et samlet indeks på 115 giver ikke i sig selv nye job eller investeringer – men det synliggør potentialet. For både privatpersoner, arbejdsgivere og offentlige aktører er der oplagte handlemuligheder:

Muligheder for borgere

• Overveje job på den anden side af sundet, hvis løn- og karrieremulighederne er bedre i nabolandet.
• Bruge regionen aktivt til fritid – kultur, natur, shopping og oplevelser på tværs af København, Malmø og Skåne.
• Undersøge uddannelsesmuligheder i nabolandet, især hvis man søger særlige uddannelser med stærke fagmiljøer.

Muligheder for virksomheder

• Analysere, om et datterselskab eller en afdeling på den anden side af Øresund kan give bedre adgang til arbejdskraft eller nye kundegrupper.
• Samarbejde med universiteter og forskningsmiljøer i hele regionen for at styrke innovation.
• Udnytte logistikfordelene ved at ligge tæt på både Øresundsbron og de fremtidige forbedrede forbindelser mod Tyskland via Femern Bælt.

Muligheder for byer og regioner

• Planlægge infrastruktur og kollektiv trafik, så det bliver endnu lettere at pendle.
• Skabe fælles kultur- og eventsatsninger, der tiltrækker både danske, svenske og tyske gæster.
• Arbejde for mere smidige regler og informationsindsatser for grænsependlere og studerende.

Øresundsindex som strategisk værktøj

Når Øresundsindex opdateres år for år, giver det et unikt billede af både fremskridt og udfordringer. At delindekserne bevæger sig forskelligt, er ikke et tegn på ubalance, men på en region i dynamisk udvikling. Nogle år er det turisme, der trækker mest, andre år er det pendlere eller virksomhederne.

Netop derfor kan indekset bruges strategisk. Når politiske beslutningstagere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner kan se, hvor integrationen styrkes, og hvor den halter, bliver det lettere at prioritere indsatser. Et samlet indeks på 115 viser en rekordstærk region, men også et klart potentiale for at løfte tallet yderligere gennem målrettede samarbejder.

Fra tal til handling: Næste skridt for Øresundsregionen

Udviklingen de seneste år peger i samme retning: Øresundsregionen bevæger sig hastigt mod at fungere som ét sammenhængende område for arbejde, uddannelse, handel og oplevelser. Rekorden i personrejser, den markante vækst i pendling og stigningen i virksomheder på begge sider er de mest tydelige beviser.

Ud over de konkrete tal peger Øresundsindex 2026 også fremad mod nye muligheder. Åbningen af Femern Bælt-tunnelen vil ændre kortet over Nordeuropas infrastruktur og skabe endnu stærkere forbindelser mellem Skandinavien og Tyskland. Det vil gavne både turisme, erhvervsliv og arbejdsmarkedet i Øresundsregionen.

For borgere og virksomheder, der ønsker at udnytte potentialet, er timingen gunstig. Det er nu, man kan tage aktive valg om job, investeringer, uddannelse og bosætning på tværs af grænsen – velvidende at fundamentet er stærkere end nogensinde.

Den fortsatte udvikling i Øresundsindex vil vise, hvordan disse valg samlet set former regionens fremtid. Med et rekordhøjt niveau i 2026 er udgangspunktet solidt, og meget tyder på, at Øresundsregionen vil spille en endnu mere central rolle i Nordeuropa i de kommende år.